Abstract
Extending the elementary and complete homogeneous symmetric functions, we introduce the truncated homogeneous symmetric function h λ [ d ] h_{\lambda}^{{\scriptscriptstyle[d]}} in ( 1.1 ) (\ref{THSF}) for any integer partition λ \lambda , and show that the transition matrix from h λ [ d ] h_{\lambda}^{{\scriptscriptstyle[d]}} to the power sum symmetric functions p λ p_{\lambda} is given by
M ( h [ d ] , p ) = M ′ ( p , m ) z − 1 D [ d ] , M(h^{{\scriptscriptstyle[d]}},p)=M^{\prime}(p,m)z^{-1}D^{{\scriptscriptstyle[d]}},
where D [ d ] D^{{\scriptscriptstyle[d]}} and z z are nonsingular diagonal matrices. Consequently, { h λ [ d ] } \{h_{\lambda}^{{\scriptscriptstyle[d]}}\} forms a basis of the ring Λ \Lambda of symmetric functions. In addition, we show that the generating function H [ d ] ( t ) = ∑ n ≥ 0 h n [ d ] ( x ) t n H^{{\scriptscriptstyle[d]}}(t)=\textstyle\sum_{n\geq 0}h_{n}^{{\scriptscriptstyle[d]}}(x)t^{n} satisfies
ω ( H [ d ] ( t ) ) = ( H [ d ] ( − t ) ) − 1 , \omega(H^{{\scriptscriptstyle[d]}}(t))=\left(H^{{\scriptscriptstyle[d]}}(-t)\right)^{-1},
where ω \omega is the involution of Λ \Lambda sending each elementary symmetric function e λ e_{\lambda} to the complete homogeneous symmetric function h λ h_{\lambda} .
Keywords: Truncated Homogeneous Symmetric Functions, Petrie Symmetric Functions, Complete Homogeneous Symmetric Functions, Power Sum Symmetric Functions, Plethysm
1 Introduction
Let Λ = ⨁ n ≥ 0 Λ n \Lambda=\textstyle\bigoplus_{n\geq 0}\Lambda^{n} (or Λ [ x ] = ⨁ n ≥ 0 Λ n [ x ] \Lambda[x]=\textstyle\bigoplus_{n\geq 0}\Lambda^{n}[x] ) be the ring of symmetric functions in x x over ℚ \mathbb{Q} (or ℤ \mathbb{Z} , ℝ \mathbb{R} , ℂ \mathbb{C} ) consisting of those formal power series of x x who are invariant under permutations of the independent variable sequence x = ( x 1 , x 2 , … ) x=(x_{1},x_{2},\ldots) , and Λ n \Lambda^{n} the subspace of homogeneous symmetric functions of degree n n . Two classical bases of Λ \Lambda are elementary and complete homogeneous symmetric functions, denoted e λ ( x ) e_{\lambda}(x) and h λ ( x ) h_{\lambda}(x) respectively and defined as follows, for any integer partition λ = ( λ 1 ≥ λ 2 ≥ ⋯ ≥ λ l ≥ 0 ) \lambda=(\lambda_{1}\geq\lambda_{2}\geq\cdots\geq\lambda_{l}\geq 0) ,
E ( t ) = ∑ n ≥ 0 e n ( x ) t n = ∏ k ≥ 1 ( 1 + x k t ) and e λ ( x ) = ∏ i e λ i ( x ) , \displaystyle E(t)=\textstyle\sum\limits_{n\geq 0}e_{n}(x)t^{n}=\textstyle\prod\limits_{k\geq 1}(1+x_{k}t)\quad\mbox{\rm~and~}\quad e_{\lambda}(x)=\textstyle\prod\limits_{i}e_{\lambda_{i}}(x),
H ( t ) = ∑ n ≥ 0 h n ( x ) t n = ∏ k ≥ 1 ( 1 + x k t + x k 2 t 2 + ⋯ ) and h λ ( x ) = ∏ i h λ i ( x ) . \displaystyle H(t)=\textstyle\sum\limits_{n\geq 0}h_{n}(x)t^{n}=\textstyle\prod\limits_{k\geq 1}(1+x_{k}t+x_{k}^{2}t^{2}+\cdots)\quad\mbox{\rm~and~}\quad h_{\lambda}(x)=\textstyle\prod\limits_{i}h_{\lambda_{i}}(x).
Inspired by the above definitions, for any positive integer d d , we introduce the truncated homogeneous symmetric functions h λ [ d ] h_{\lambda}^{{{\scriptscriptstyle[d]}}} defined by
H [ d ] ( t ) = ∑ n ≥ 0 h n [ d ] ( x ) t n = ∏ k ≥ 1 ( 1 + x k t + x k 2 t 2 + ⋯ + x k d t d ) and h λ [ d ] ( x ) = ∏ i h λ i [ d ] ( x ) , H^{{\scriptscriptstyle[d]}}(t)=\textstyle\sum\limits_{n\geq 0}h_{n}^{{\scriptscriptstyle[d]}}(x)t^{n}=\textstyle\prod\limits_{k\geq 1}(1+x_{k}t+x_{k}^{2}t^{2}+\cdots+x_{k}^{d}t^{d})\quad\mbox{\rm~and~}\quad h_{\lambda}^{{\scriptscriptstyle[d]}}(x)=\textstyle\prod\limits_{i}h_{\lambda_{i}}^{{\scriptscriptstyle[d]}}(x),
(1.1)
which extends elementary and complete homogeneous symmetric functions by e λ ( x ) = h λ [ 1 ] ( x ) e_{\lambda}(x)=h_{\lambda}^{\scriptscriptstyle[1]}(x) and h λ ( x ) = h λ [ ∞ ] ( x ) h_{\lambda}(x)=h_{\lambda}^{\scriptscriptstyle[\infty]}(x) .
In the exercise 7.91 of [7 ] , Stanley proposed the formal power series
F ( t ) = ∑ n ≥ 0 f n ( x ) t n with f 0 = 1 , F(t)=\textstyle\sum\limits_{n\geq 0}f_{n}(x)t^{n}\quad{\rm with}\quad f_{0}=1,
and defined the Schur function s λ F ( x ) s_{\lambda}^{F}(x) as the coefficient of s λ ( t 1 , t 2 , … ) s_{\lambda}(t_{1},t_{2},\ldots) in the expansion of F ( t 1 ) F ( t 2 ) ⋯ F(t_{1})F(t_{2})\cdots . Here we clarify that in general, f n ( x ) f_{n}(x) is not the forgotten symmetric functions of Macdonald [4 ] . The exercise 7.91 concludes that s λ F ( x ) s_{\lambda}^{F}(x) extends the canonical Schur function s λ ( x ) s_{\lambda}(x) , and presents some other basic properties on s λ F ( x ) s_{\lambda}^{F}(x) by specializing F ( t ) F(t) . More results on the formal power series F ( t ) F(t) and the Schur function s λ F ( x ) s_{\lambda}^{F}(x) can be found in [3 , 5 , 6 ] .
The truncated homogeneous symmetric functions h n [ d ] h^{\scriptscriptstyle[d]}_{n} is nothing but defined by the specialization F ( t ) = H [ d ] ( t ) F(t)=H^{{\scriptscriptstyle[d]}}(t) . In this paper, we make a systematic study on h λ [ d ] h^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\lambda} . We show in Section 2 that for each positive integer d d , the truncated homogeneous functions h λ [ d ] h^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\lambda} form a basis of the ring Λ \Lambda . Also, we present the transition matrices from the basis { h λ [ d ] : λ ⊢ n } \{h^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\lambda}:\lambda\vdash n\} to the classical bases of Λ n \Lambda^{n} , including the monomial symmetric functions { m λ : λ ⊢ n } \{m_{\lambda}:\lambda\vdash n\} , the complete homogeneous symmetric functions { h λ : λ ⊢ n } \{h_{\lambda}:\lambda\vdash n\} , the elementary symmetric functions { e λ : λ ⊢ n } \{e_{\lambda}:\lambda\vdash n\} , the power sum symmetric functions { p λ : λ ⊢ n } \{p_{\lambda}:\lambda\vdash n\} , and the Schur functions { s λ : λ ⊢ n } \{s_{\lambda}:\lambda\vdash n\} , see [4 , 7 ] more details on these symmetric functions. In Section 3, we first show that ω ( H [ d ] ( t ) ) = ( H [ d ] ( − t ) ) − 1 \omega(H^{{\scriptscriptstyle[d]}}(t))=\left(H^{{\scriptscriptstyle[d]}}(-t)\right)^{-1} if ω \omega is the involution of Λ \Lambda sending each elementary symmetric function e λ e_{\lambda} to the complete homogeneous symmetric function h λ h_{\lambda} . Next we introduce the endomorphism ω [ d ] \omega^{\scriptscriptstyle[d]} of Λ \Lambda with ω [ d ] ( e n ) = h n [ d ] \omega^{\scriptscriptstyle[d]}(e_{n})=h_{n}^{\scriptscriptstyle[d]} whose eigenvectors turn out to be all power sum symmetric functions, and obtain ω [ d ] ω [ d ′ ] = ω [ d ′ ] ω [ d ] \omega^{\scriptscriptstyle[d]}\omega^{\scriptscriptstyle[d^{\prime}]}=\omega^{\scriptscriptstyle[d^{\prime}]}\omega^{\scriptscriptstyle[d]} for any positive integers d d and d ′ d^{\prime} .
Most recently, Grinberg [1 ] independently introduced the function h n [ d ] ( x ) h_{n}^{{\scriptscriptstyle[d]}}(x) , which was denoted by G ( d + 1 , n ) G(d+1,n) and called the ( d + 1 , n ) (d+1,n) -Petrie symmetric functions. Some results of this paper have been presented in [1 ] , but obtained in a different method. More precisely, our Proposition 2.9 recovers Theorem 4.4 and answers Questions 4.7 of [1 ] ; our Theorem 2.7 is equivalent to Theorem 6.3 of [1 ] ; the proof of Theorem 3.1 implies Theorem 6.2 of [1 ] . Please see [2 ] for more detailed results on Petrie symmetric functions.
2 Truncated Homogeneous Symmetric Functions
From the definition ( 1.1 ) (\ref{THSF}) , it is clear that the n n -th truncated homogeneous symmetric function h n [ d ] h^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{n} can be written as
h n [ d ] ( x ) = ∑ 0 ≤ α i ≤ d ∑ α i = n x 1 α 1 x 2 α 2 … . \displaystyle h^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{n}(x)=\textstyle\sum\limits_{0\leq\alpha_{i}\leq d\atop\sum\alpha_{i}=n}x^{\alpha_{1}}_{1}x^{\alpha_{2}}_{2}\ldots\;.
(2.1)
It follows that h n [ 1 ] = e n h^{\scriptscriptstyle[1]}_{n}=e_{n} and h n [ ∞ ] = h n h^{\scriptscriptstyle[\infty]}_{n}=h_{n} . Then h λ [ 1 ] = e λ h^{\scriptscriptstyle[1]}_{\lambda}=e_{\lambda} and h λ [ ∞ ] = h λ h^{\scriptscriptstyle[\infty]}_{\lambda}=h_{\lambda} consequently.
Let A = ( a i j ) i , j ≥ 1 A=(a_{ij})_{i,j\geq 1} be an integer matrix with finitely many nonzero entries and with row and column sums
r i = ∑ j a i j and c i = ∑ i a i j . \displaystyle r_{i}=\textstyle\sum\limits_{j}a_{ij}\quad\quad\mbox{\rm~and~}\quad\quad c_{i}=\textstyle\sum\limits_{i}a_{ij}.
Define the row-sum vector row ( A ) \mbox{\rm row}(A) and column-sum vector col ( A ) \mbox{\rm col}(A) to be
row ( A ) = ( r 1 , r 2 , … ) and col ( A ) = ( c 1 , c 2 , … ) . \displaystyle\mbox{\rm row}(A)=(r_{1},r_{2},\ldots)\quad\quad\mbox{\rm~and~}\quad\quad\mbox{\rm col}(A)=(c_{1},c_{2},\ldots).
Given a positive integer d d , we say A = ( a i j ) i , j ≥ 1 A=(a_{ij})_{i,j\geq 1} is a [ 0 , d ] [0,d] -matrix if each a i j a_{ij} is an integer with 0 ≤ a i j ≤ d 0\leq a_{ij}\leq d . Denote by M λ μ [ d ] M^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\lambda\mu} the number of [ 0 , d ] [0,d] -matrices A A with row ( A ) = λ \mbox{\rm row}(A)=\lambda and col ( A ) = μ \mbox{\rm col}(A)=\mu . From (2.1 ), we immediately have
Proposition 2.1 .
If d d is a positive integer and λ ⊢ n \lambda\vdash n , we have
h λ [ d ] = ∑ μ ⊢ n M λ μ [ d ] m μ . \displaystyle h^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\lambda}=\textstyle\sum\limits_{\mu\vdash n}M_{\lambda\mu}^{{\scriptscriptstyle[d]}}m_{\mu}.
(2.2)
In particular,
e λ = ∑ μ ⊢ n M λ μ [ 1 ] m μ and h λ = ∑ μ ⊢ n M λ μ [ ∞ ] m μ . e_{\lambda}=\textstyle\sum\limits_{\mu\vdash n}M^{\scriptscriptstyle[1]}_{\lambda\mu}m_{\mu}\mbox{\rm~and~}h_{\lambda}=\textstyle\sum\limits_{\mu\vdash n}M^{\scriptscriptstyle[\infty]}_{\lambda\mu}m_{\mu}.
Proof.
Let μ \mu be a partition of n n . Consider the coefficient of a monomial x μ x^{\mu} in h λ [ d ] = h λ 1 [ d ] h λ 2 [ d ] … h^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\lambda}=h^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\lambda_{1}}h^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\lambda_{2}}\ldots . Each monomial in h λ i [ d ] h^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\lambda_{i}} is of the form ∏ j x j a i j \textstyle\prod\limits_{j}x_{j}^{a_{ij}} , where 0 ≤ a i j ≤ d 0\leq a_{ij}\leq d and ∑ j a i j = λ i \textstyle\sum\limits_{j}a_{ij}=\lambda_{i} . Hence we must have
∏ i , j x j a i j = ∏ j x j μ j \textstyle\prod\limits_{i,j}x_{j}^{a_{ij}}=\textstyle\prod\limits_{j}x_{j}^{\mu_{j}}
so that ∑ i a i j = μ j \textstyle\sum\limits_{i}a_{ij}=\mu_{j} . Since h λ [ d ] h^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\lambda} is a symmetric function, the result holds.
∎
Corollary 2.2 .
With above notations, we have M λ μ [ d ] = M μ λ [ d ] M_{\lambda\mu}^{{\scriptscriptstyle[d]}}=M_{\mu\lambda}^{{\scriptscriptstyle[d]}} .
Example 2.3 .
If λ ⊢ 4 \lambda\vdash 4 and d = 2 d=2 , then we have
h 1111 [ 2 ] \displaystyle h^{\scriptscriptstyle[2]}_{1111}
= \displaystyle=
m 4 + 4 m 31 + 6 m 22 + 12 m 211 + 24 m 1111 \displaystyle m_{4}+4m_{31}+6m_{22}+12m_{211}+24m_{1111}
h 211 [ 2 ] \displaystyle h^{\scriptscriptstyle[2]}_{211}~
= \displaystyle=
m 4 + 3 m 31 + 4 m 22 + 7 m 211 + 12 m 1111 \displaystyle m_{4}+3m_{31}+4m_{22}+~7m_{211}+12m_{1111}
h 22 [ 2 ] \displaystyle h^{\scriptscriptstyle[2]}_{22}~~
= \displaystyle=
m 4 + 2 m 31 + 3 m 22 + 4 m 211 + 6 m 1111 \displaystyle m_{4}+2m_{31}+3m_{22}+~4m_{211}+~6m_{1111}
h 31 [ 2 ] \displaystyle h^{\scriptscriptstyle[2]}_{31}~~
= \displaystyle=
m 31 + 2 m 22 + 3 m 211 + 4 m 1111 \displaystyle\quad\quad~~~m_{31}+2m_{22}+~3m_{211}+~4m_{1111}
h 4 [ 2 ] \displaystyle h^{\scriptscriptstyle[2]}_{4}~~
= \displaystyle=
m 22 + m 211 + m 1111 . \displaystyle\quad\quad\quad\quad\quad\quad~m_{22}+~~m_{211}+~~~m_{1111}.
Recall that the Kostka number K λ μ K_{\lambda\mu} is the number of semistandard Young tableaux of shape λ \lambda and type μ \mu and
h μ [ ∞ ] = h μ = ∑ λ K λ μ s λ and h μ [ 1 ] = e μ = ∑ λ K λ ′ μ s λ . h^{\scriptscriptstyle[\infty]}_{\mu}=h_{\mu}=\textstyle\sum\limits_{\lambda}K_{\lambda\mu}s_{\lambda}\;\text{and}\;h^{\scriptscriptstyle[1]}_{\mu}=e_{\mu}=\textstyle\sum\limits_{\lambda}K_{\lambda^{\prime}\mu}s_{\lambda}.
Proposition 2.5 .
Given a positive integer d d , we have
∏ i , j ( 1 + x i y j + ⋯ + x i d y j d ) = ∑ λ h λ [ d ] ( y ) m λ ( x ) = ∑ λ h λ [ d ] ( x ) m λ ( y ) , \displaystyle\textstyle\prod\limits_{i,j}(1+x_{i}y_{j}+\cdots+x^{d}_{i}y^{d}_{j})=\textstyle\sum\limits_{\lambda}h^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\lambda}(y)m_{\lambda}(x)=\textstyle\sum\limits_{\lambda}h^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\lambda}(x)m_{\lambda}(y),
where λ \lambda and μ \mu range over all partitions.
Proof.
Recall that M α β [ d ] M^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\alpha\beta} is the number of matrices A = ( a i j ) A=(a_{ij}) with 0 ≤ a i j ≤ d 0\leq a_{ij}\leq d and satisfying row( A ) = α (A)=\alpha and col( A ) = β (A)=\beta .
Note that
∏ i , j ( 1 + x i y j + ⋯ + x i d y j d ) = ∑ α , β M α β [ d ] x α y β . \textstyle\prod\limits_{i,j}(1+x_{i}y_{j}+\cdots+x^{d}_{i}y_{j}^{d})=\textstyle\sum\limits_{\alpha,\beta}M^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\alpha\beta}x^{\alpha}y^{\beta}.
Since ∏ i , j ( 1 + x i y j + ⋯ + x i d y j d ) \textstyle\prod\limits_{i,j}(1+x_{i}y_{j}+\cdots+x^{d}_{i}y_{j}^{d}) is a symmetric function on variables x x and y y , we have
∏ i , j ( 1 + x i y j + ⋯ + x i d y j d ) \displaystyle\textstyle\prod\limits_{i,j}(1+x_{i}y_{j}+\cdots+x^{d}_{i}y_{j}^{d})
= \displaystyle=
∑ α , β M α β [ d ] x α y β = ∑ λ , μ M λ μ [ d ] m λ ( x ) m μ ( y ) . \displaystyle\textstyle\sum\limits_{\alpha,\beta}M^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\alpha\beta}x^{\alpha}y^{\beta}=\textstyle\sum\limits_{\lambda,\mu}M^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\lambda\mu}m_{\lambda}(x)m_{\mu}(y).
From Proposition 2.1 , the first equality holds. The second equality is obvious by exchanging x x and y y .
∎
Suppose x = { x 1 , x 2 , … } x=\{x_{1},x_{2},\ldots\} and y = { y 1 , y 2 , … } y=\{y_{1},y_{2},\ldots\} . Denote x y = { x i y j : x i ∈ x , y j ∈ y } xy=\{x_{i}y_{j}:x_{i}\in x,y_{j}\in y\} . It is clear that p n ( x y ) = p n ( x ) p n ( y ) p_{n}(xy)=p_{n}(x)p_{n}(y) from the definition of the power sum symmetric functions p n = ∑ i x i n p_{n}=\textstyle\sum\limits_{i}x_{i}^{n} . Recall from [4 , 7 ] the expansion
∏ i , j ( 1 + x i y j ) = ∑ λ ε λ z λ − 1 p λ ( x ) p λ ( y ) , \textstyle\prod\limits_{i,j}(1+x_{i}y_{j})=\textstyle\sum\limits_{\lambda}\varepsilon_{\lambda}z^{-1}_{\lambda}p_{\lambda}(x)p_{\lambda}(y),
where λ = ( 1 n 1 , 2 n 2 , … ) \lambda=(1^{n_{1}},2^{n_{2}},\ldots) ranges over all partitions,
ε λ = ( − 1 ) | λ | − ℓ ( λ ) and z λ = ∏ i ≥ 1 i n i ⋅ n i ! . \varepsilon_{\lambda}=(-1)^{|\lambda|-\ell(\lambda)}\quad\mbox{\rm~and~}\quad z_{\lambda}=\textstyle\prod_{i\geq 1}i^{n_{i}}\cdot n_{i}!.
Applying p λ ( x y ) = p λ ( x ) p λ ( y ) p_{\lambda}(xy)=p_{\lambda}(x)p_{\lambda}(y) , we can extend the above expansion as follows, which is a key lemma in proving Theorem 2.7 .
Lemma 2.6 .
Suppose x = { x 1 , x 2 , … } x=\{x_{1},x_{2},\ldots\} , y = { y 1 , y 2 , … } y=\{y_{1},y_{2},\ldots\} , and z = { z 1 , z 2 , … } z=\{z_{1},z_{2},\ldots\} are variables. We have
∏ i , j , k ( 1 + x i y j z k ) = ∑ λ ε λ z λ − 1 p λ ( x ) p λ ( y ) p λ ( z ) , \displaystyle\textstyle\prod\limits_{i,j,k}(1+x_{i}y_{j}z_{k})=\textstyle\sum\limits_{\lambda}\varepsilon_{\lambda}z^{-1}_{\lambda}p_{\lambda}(x)p_{\lambda}(y)p_{\lambda}(z),
(2.3)
where λ \lambda runs through all partitions.
Theorem 2.7 .
Suppose λ ⊢ n \lambda\vdash n and p λ = ∑ μ ⊢ n R λ μ m μ p_{\lambda}=\textstyle\sum_{\mu\vdash n}R_{\lambda\mu}m_{\mu} . We have
h λ [ d ] = ∑ μ ⊢ n z μ − 1 D μ [ d ] R μ λ p μ , h^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\lambda}=\textstyle\sum\limits_{\mu\vdash n}z^{-1}_{\mu}D^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\mu}R_{\mu\lambda}p_{\mu},
where
D μ [ d ] = ( − d ) ∑ k n k ( d + 1 ) for μ = ( 1 n 1 , 2 n 2 , … ) . D^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\mu}=(-d)^{\sum_{k}n_{k(d+1)}}\quad\mbox{\rm~for~}\quad\mu=(1^{n_{1}},2^{n_{2}},\ldots).
In particular, D λ [ 1 ] = ε λ D^{\scriptscriptstyle[1]}_{\lambda}=\varepsilon_{\lambda} and D λ [ ∞ ] = 1 D^{\scriptscriptstyle[\infty]}_{\lambda}=1 .
Moreover, the truncated homogeneous symmetric functions h λ [ d ] h^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\lambda} form a basis of Λ [ x ] \Lambda[x] .
Proof.
Let ξ = e 2 π i / d + 1 \xi=e^{2\pi i/d+1} be the ( d + 1 ) (d+1) -th primitive unit root. From Lemma 2.6 , we have
∏ i , j ( 1 + x i y j + ⋯ + x i d y j d ) \displaystyle\textstyle\prod\limits_{i,j}(1+x_{i}y_{j}+\cdots+x^{d}_{i}y^{d}_{j})
= \displaystyle=
∏ i ∏ j ∏ k = 1 d ( 1 − x i y j ξ k ) \displaystyle\textstyle\prod\limits_{i}\textstyle\prod\limits_{j}\textstyle\prod\limits_{k=1}^{d}(1-x_{i}y_{j}\xi^{k})
= \displaystyle=
∑ μ ε μ z μ − 1 p μ ( − ξ , … , − ξ d ) p μ ( x ) p μ ( y ) . \displaystyle\textstyle\sum\limits_{\mu}\varepsilon_{\mu}z^{-1}_{\mu}p_{\mu}(-\xi,\ldots,-\xi^{d})p_{\mu}(x)p_{\mu}(y).
Applying p μ ( y ) = ∑ λ R μ λ m λ ( y ) p_{\mu}(y)=\textstyle\sum_{\lambda}R_{\mu\lambda}m_{\lambda}(y) and Proposition 2.5 , we have
∑ λ h λ [ d ] ( x ) m λ ( y ) = ∑ λ ( ∑ μ ( − 1 ) ℓ ( μ ) z μ − 1 p μ ( ξ , … , ξ d ) R μ λ p μ ( x ) ) m λ ( y ) . \displaystyle\textstyle\sum\limits_{\lambda}h^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\lambda}(x)m_{\lambda}(y)=\textstyle\sum\limits_{\lambda}\bigg(\textstyle\sum\limits_{\mu}(-1)^{\ell(\mu)}z^{-1}_{\mu}p_{\mu}(\xi,\ldots,\xi^{d})R_{\mu\lambda}p_{\mu}(x)\bigg)m_{\lambda}(y).
Since the monomial symmetric functions m λ ( y ) m_{\lambda}(y) are linearly independent over Λ [ x ] \Lambda[x] , we have
h λ [ d ] ( x ) = ∑ μ ( − 1 ) ℓ ( μ ) z μ − 1 p μ ( ξ , … , ξ d ) R μ λ p μ ( x ) . h^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\lambda}(x)=\textstyle\sum\limits_{\mu}(-1)^{\ell(\mu)}z^{-1}_{\mu}p_{\mu}(\xi,\ldots,\xi^{d})R_{\mu\lambda}p_{\mu}(x).
Note that for any positive integer n n , p n ( ξ , … , ξ d ) = d p_{n}(\xi,\ldots,\xi^{d})=d if d + 1 | n d+1\mid n , and − 1 -1 otherwise. It follows that ( − 1 ) ℓ ( μ ) p μ ( ξ , … , ξ d ) = ( − d ) ∑ k n k ( d + 1 ) (-1)^{\ell(\mu)}p_{\mu}(\xi,\ldots,\xi^{d})=(-d)^{\sum_{k}n_{k(d+1)}} for μ = ( 1 n 1 , 2 n 2 , … ) \mu=(1^{n_{1}},2^{n_{2}},\ldots) , which implies
h λ [ d ] = ∑ μ ⊢ n z μ − 1 D μ [ d ] R μ λ p μ . h^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\lambda}=\textstyle\sum\limits_{\mu\vdash n}z^{-1}_{\mu}D^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\mu}R_{\mu\lambda}p_{\mu}.
Namely, the transition matrix M ( h [ d ] , p ) M(h^{{\scriptscriptstyle[d]}},p) from { h λ [ d ] : λ ⊢ n } \{h^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\lambda}:\lambda\vdash n\} to { p λ : λ ⊢ n } \{p_{\lambda}:\lambda\vdash n\} is
M ( h [ d ] , p ) = M ′ ( p , m ) z − 1 D [ d ] , M(h^{{\scriptscriptstyle[d]}},p)=M^{\prime}(p,m)z^{-1}D^{{\scriptscriptstyle[d]}},
where z − 1 z^{-1} and D [ d ] D^{{\scriptscriptstyle[d]}} denote the diagonal matrices whose diagonal entries are z μ − 1 z^{-1}_{\mu} and D μ [ d ] D^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\mu} for μ ⊢ n \mu\vdash n respectively, and M ′ ( p , m ) M^{\prime}(p,m) is the transpose of the transition matrix from { p λ : λ ⊢ n } \{p_{\lambda}:\lambda\vdash n\} to { m λ : λ ⊢ n } \{m_{\lambda}:\lambda\vdash n\} . It is clear that the matrix M ( h [ d ] , p ) M(h^{{\scriptscriptstyle[d]}},p) is nonsingular.
So { h λ [ d ] : λ ⊢ n } \{h^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\lambda}:\lambda\vdash n\} forms a basis of Λ n \Lambda^{n} .
∎
Denote the transition matrices R = M ( p , m ) R=M(p,m) and K = M ( s , m ) K=M(s,m) . From Chapter I of [4 ] , we know that
M ( p , h ) = z R ∗ , M ( p , e ) = ε z R ∗ , and M ( p , s ) = R K − 1 , \displaystyle M(p,h)=zR^{*},\quad M(p,e)=\varepsilon zR^{*},\quad\mbox{\rm~and~}\quad M(p,s)=RK^{-1},
where R ∗ = ( R ′ ) − 1 R^{*}=(R^{\prime})^{-1} is the transposed inverse of R R , and ε \varepsilon (resp. z) denotes the diagonal matrix with diagonal entries ε λ \varepsilon_{\lambda} (resp. z λ z_{\lambda} ).
From Theorem 2.7 , we immediately have
Corollary 2.8 .
With above notations, we have
M ( h [ d ] , p ) = R ′ z − 1 D [ d ] ; \displaystyle M(h^{{\scriptscriptstyle[d]}},p)=R^{\prime}z^{-1}D^{{\scriptscriptstyle[d]}};
M ( h [ d ] , m ) = R ′ z − 1 D [ d ] R ; \displaystyle M(h^{{\scriptscriptstyle[d]}},m)=R^{\prime}z^{-1}D^{{\scriptscriptstyle[d]}}R;
M ( h [ d ] , h ) = R ′ D [ d ] R ∗ ; \displaystyle M(h^{{\scriptscriptstyle[d]}},h)=R^{\prime}D^{{\scriptscriptstyle[d]}}R^{*};
M ( h [ d ] , e ) = R ′ D [ d ] ε R ∗ ; \displaystyle M(h^{{\scriptscriptstyle[d]}},e)=R^{\prime}D^{{\scriptscriptstyle[d]}}\varepsilon R^{*};
M ( h [ d ] , s ) = R ′ z − 1 D [ d ] R K − 1 . \displaystyle M(h^{{\scriptscriptstyle[d]}},s)=R^{\prime}z^{-1}D^{{\scriptscriptstyle[d]}}RK^{-1}.
From the exercise 7.91 of [7 ] , if F ( t ) = ∑ n ≥ 0 f n t n = ∑ i = 0 d t i F(t)=\textstyle\sum\limits_{n\geq 0}f_{n}t^{n}=\textstyle\sum\limits_{i=0}^{d}t^{i} , then
∑ n ≥ 0 h n [ d ] ( x ) = ∏ i F ( x i ) = ∑ λ s λ F s λ ( x ) , \textstyle\sum\limits_{n\geq 0}h_{n}^{\scriptscriptstyle[d]}(x)=\textstyle\prod\limits_{i}F(x_{i})=\textstyle\sum\limits_{\lambda}s_{\lambda}^{F}s_{\lambda}(x),
where
s λ F = det ( f λ i − i + j ) 1 ≤ i , j ≤ ℓ ( λ ) . s_{\lambda}^{F}=\mbox{\rm det}\big(f_{\lambda_{i}-i+j}\big)_{1\leq i,j\leq\ell(\lambda)}.
On the other hand, since ∏ i , j ( 1 + x i y j ) = ∑ λ s λ ( y ) s λ ′ ( x ) \textstyle\prod\limits_{i,j}(1+x_{i}y_{j})=\textstyle\sum\limits_{\lambda}s_{\lambda}(y)s_{\lambda^{\prime}}(x) , we have
∑ n ≥ 0 h n [ d ] ( x ) = ∏ i ≥ 1 ∏ j = 1 d ( 1 − x i ξ j ) = ∑ λ ( − 1 ) | λ | s λ ( ξ , … , ξ d ) s λ ′ ( x ) , \displaystyle\textstyle\sum\limits_{n\geq 0}h^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{n}(x)=\textstyle\prod\limits_{i\geq 1}\textstyle\prod\limits_{j=1}^{d}(1-x_{i}\xi^{j})=\textstyle\sum\limits_{\lambda}(-1)^{|\lambda|}s_{\lambda}(\xi,\ldots,\xi^{d})s_{\lambda^{\prime}}(x),
where ξ = e 2 π i / d + 1 \xi=e^{2\pi i/d+1} is the ( d + 1 ) (d+1) -th primitive unit root. From the algebraic definition of Schur functions, we have
s λ ( ξ , … , ξ d ) = ξ | λ | det ( ( ξ λ j + d − j ) i − 1 ) 1 ≤ i , j ≤ d det ( ( ξ d − j ) i − 1 ) 1 ≤ i , j ≤ d = ξ | λ | ∏ 1 ≤ i < j ≤ d ξ λ j + d − j − ξ λ i + d − i ξ d − j − ξ d − i . s_{\lambda}(\xi,\ldots,\xi^{d})=\xi^{|\lambda|}\frac{\mbox{\rm det}\left(\left(\xi^{\lambda_{j}+d-j}\right)^{i-1}\right)_{1\leq i,j\leq d}}{\mbox{\rm det}\left(\left(\xi^{d-j}\right)^{i-1}\right)_{1\leq i,j\leq d}}=\xi^{|\lambda|}\prod_{1\leq i<j\leq d}\frac{\xi^{\lambda_{j}+d-j}-\xi^{\lambda_{i}+d-i}}{\xi^{d-j}-\xi^{d-i}}.
Note that s λ ( ξ , … , ξ d ) ≠ 0 s_{\lambda}(\xi,\ldots,\xi^{d})\neq 0 iff all λ i + d − i \lambda_{i}+d-i for 1 ≤ i ≤ d 1\leq i\leq d are distinct in ℤ / ( d + 1 ) ℤ \mathbb{Z}/(d+1)\mathbb{Z} . After routine calculations, we obtain that s λ ( ξ , … , ξ d ) = ( − 1 ) d + r sign ( σ ) s_{\lambda}(\xi,\ldots,\xi^{d})=(-1)^{d+r}\mbox{\rm sign}(\sigma) if there are some permutation σ ∈ S d \sigma\in S_{d} and 0 ≤ r ≤ d 0\leq r\leq d such that λ + δ d = ( λ 1 + d − 1 , λ 2 + d − 2 , … ) \lambda+\delta_{d}=(\lambda_{1}+d-1,\lambda_{2}+d-2,\ldots) and δ d + 1 ∖ r = ( d , d − 1 , … , r + 1 , r − 1 , … , 1 , 0 ) \delta_{d+1}\setminus r=(d,d-1,\ldots,r+1,r-1,\ldots,1,0) in ℤ / ( d + 1 ) ℤ \mathbb{Z}/(d+1)\mathbb{Z} are the same under the permutation σ \sigma , and 0 0 otherwise.
Proposition 2.9 .
If F ( t ) = ∑ n ≥ 0 f n t n = ∑ i = 0 d t i F(t)=\textstyle\sum\limits_{n\geq 0}f_{n}t^{n}=\textstyle\sum\limits_{i=0}^{d}t^{i} , we have s λ F = det ( f λ i − i + j ) 1 ≤ i , j ≤ ℓ ( λ ) = ± 1 s_{\lambda}^{F}=\mbox{\rm det}\big(f_{\lambda_{i}-i+j}\big)_{1\leq i,j\leq\ell(\lambda)}=\pm 1 or 0 0 . More precisely,
s λ F = { ( − 1 ) d + r sign ( σ ) , if λ ′ + δ d = σ ( δ d + 1 ∖ r ) in ℤ / ( d + 1 ) ℤ for some σ ∈ S d ; 0 , otherwise. \displaystyle s_{\lambda}^{F}=\left\{\begin{array}[]{ll}(-1)^{d+r}\mbox{\rm sign}(\sigma),&\hbox{if $\lambda^{\prime}+\delta_{d}=\sigma(\delta_{d+1}\setminus r)$ in $\mathbb{Z}/(d+1)\mathbb{Z}$}{\text{\rm~for some~}}\sigma\in S_{d};\\
0,&\hbox{otherwise.}\end{array}\right.
3 The Endomorphisms ω [ d ] \omega^{\scriptscriptstyle[d]} and ω \omega
Recall the involution ω : Λ → Λ \omega:\Lambda\to\Lambda sending each e n e_{n} to h n h_{n} , and
H [ d ] ( t ) = ∑ n ≥ 0 h n [ d ] ( x ) t n = ∏ k ≥ 1 ( 1 + x k t + x k 2 t 2 + ⋯ + x k d t d ) . H^{{\scriptscriptstyle[d]}}(t)=\textstyle\sum\limits_{n\geq 0}h_{n}^{{\scriptscriptstyle[d]}}(x)t^{n}=\textstyle\prod\limits_{k\geq 1}(1+x_{k}t+x_{k}^{2}t^{2}+\cdots+x_{k}^{d}t^{d}).
Denote E ( t ) = H [ 1 ] ( t ) E(t)=H^{\scriptscriptstyle{[1]}}(t) and H ( t ) = E − 1 ( − t ) = H [ ∞ ] ( t ) H(t)=E^{-1}(-t)=H^{\scriptscriptstyle{[\infty]}}(t) .
Theorem 3.1 .
For any positive integer d d , we have
ω ( H [ d ] ( t ) ) = ( H [ d ] ( − t ) ) − 1 . \omega(H^{{\scriptscriptstyle[d]}}(t))=(H^{{\scriptscriptstyle[d]}}(-t))^{-1}.
In particular, ω ( E ( t ) ) = H ( t ) \omega(E(t))=H(t) .
Proof.
Recall from Section 8 of Chapter I in [4 ] that for f ∈ Λ m f\in\Lambda^{m} and g ∈ Λ n g\in\Lambda^{n} , the plethysm f ∘ g ∈ Λ m + n f\circ g\in\Lambda^{m+n} is defined by f ∘ g = f ( y 1 , y 2 , … ) f\circ g=f(y_{1},y_{2},\ldots) with the variables y i y_{i} given by ∏ i ( 1 + y i t ) = ∏ α ( 1 + x α t ) u α \textstyle\prod\limits_{i}(1+y_{i}t)=\textstyle\prod\limits_{\alpha}(1+x^{\alpha}t)^{u_{\alpha}} when g = ∑ α u α x α g=\textstyle\sum\limits_{\alpha}u_{\alpha}x^{\alpha} . We have the facts
f ∘ p n = f ( x 1 n , x 2 n , … ) and ω ( e m ∘ p n ) = ( − 1 ) m ( n − 1 ) h m ∘ p n . f\circ p_{n}=f(x_{1}^{n},x_{2}^{n},\ldots)\quad\mbox{\rm~and~}\quad\omega(e_{m}\circ p_{n})=(-1)^{m(n-1)}h_{m}\circ p_{n}.
Note
H [ d ] ( t ) \displaystyle H^{{\scriptscriptstyle[d]}}(t)
= \displaystyle=
∏ i 1 − ( x i t ) d + 1 1 − x i t = ( ∑ n ≥ 0 e n ( − x 1 d + 1 , − x 2 d + 1 , … ) t n ( d + 1 ) ) ( ∑ n ≥ 0 h n t n ) \displaystyle\textstyle\prod\limits_{i}\frac{1-(x_{i}t)^{d+1}}{1-x_{i}t}=\left(\textstyle\sum\limits_{n\geq 0}e_{n}(-x_{1}^{d+1},-x_{2}^{d+1},\ldots)t^{n(d+1)}\right)\left(\textstyle\sum\limits_{n\geq 0}h_{n}t^{n}\right)
= \displaystyle=
( ∑ n ≥ 0 ( − 1 ) n ( e n ∘ p d + 1 ) t n ( d + 1 ) ) ( ∑ n ≥ 0 h n t n ) . \displaystyle\left(\textstyle\sum\limits_{n\geq 0}(-1)^{n}\big(e_{n}\circ p_{d+1}\big)t^{n(d+1)}\right)\left(\textstyle\sum\limits_{n\geq 0}h_{n}t^{n}\right).
It follows that
ω ( H [ d ] ( t ) ) \displaystyle\omega\left(H^{{\scriptscriptstyle[d]}}(t)\right)
= \displaystyle=
OPEN ( ∑ n ≥ 0 ( h n ∘ p d + 1 ) ( − t ) n ( d + 1 ) ) ) ( ∑ n ≥ 0 e n t n ) \displaystyle\left(\textstyle\sum\limits_{n\geq 0}\big(h_{n}\circ p_{d+1}\big)(-t)^{n(d+1)})\right)\left(\textstyle\sum\limits_{n\geq 0}e_{n}t^{n}\right)
= \displaystyle=
∏ i 1 + x i t 1 − x i d + 1 ( − t ) d + 1 = ( H [ d ] ( − t ) ) − 1 . \displaystyle\textstyle\prod\limits_{i}\frac{1+x_{i}t}{1-x_{i}^{d+1}(-t)^{d+1}}=\left(H^{{\scriptscriptstyle[d]}}(-t)\right)^{-1}.
∎
Similarly, we define an isomorphism ω [ d ] : Λ → Λ \omega^{{\scriptscriptstyle[d]}}:\Lambda\to\Lambda algebraically extended by
ω [ d ] : Λ → Λ , e n ↦ h n [ d ] . \omega^{{\scriptscriptstyle[d]}}:\Lambda\to\Lambda,\quad e_{n}\mapsto h_{n}^{\scriptscriptstyle[d]}.
Proposition 3.2 .
For any partition λ ⊢ n \lambda\vdash n and positive integer d d , we have
ω [ d ] ( p λ ) = ε λ D λ [ d ] p λ . \omega^{{\scriptscriptstyle[d]}}(p_{\lambda})=\varepsilon_{\lambda}D^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\lambda}p_{\lambda}.
Namely, each power sum symmetric function p λ p_{\lambda} is an eigenvector of ω [ d ] \omega^{{\scriptscriptstyle[d]}} corresponding to the eigenvalue ε λ D λ [ d ] \varepsilon_{\lambda}D^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\lambda} .
Proof.
Note M ( p , e ) = ε z R ∗ M(p,e)=\varepsilon zR^{*} and M ( h [ d ] , p ) = R ′ z − 1 D [ d ] M(h^{{\scriptscriptstyle[d]}},p)=R^{\prime}z^{-1}D^{{\scriptscriptstyle[d]}}
from Corollary 2.8 . Then
M ( ω [ d ] ( p ) , p ) = M ( ε z R ∗ ω [ d ] ( e ) , p ) = ε z R ∗ M ( h [ d ] , p ) = ε D [ d ] . M\big(\omega^{\scriptscriptstyle[d]}(p),p\big)=M\big(\varepsilon zR^{*}\omega^{\scriptscriptstyle[d]}(e),p\big)=\varepsilon zR^{*}M\big(h^{\scriptscriptstyle[d]},p\big)=\varepsilon D^{\scriptscriptstyle[d]}.
∎
Corollary 3.3 .
For any integers d , d ′ ≥ 1 d,d^{\prime}\geq 1 , we have
ω [ d ] ω [ d ′ ] = ω [ d ′ ] ω [ d ] . \omega^{{\scriptscriptstyle[d]}}\omega^{[\scriptscriptstyle{d^{\prime}}]}=\omega^{[\scriptscriptstyle{d^{\prime}}]}\omega^{{\scriptscriptstyle[d]}}.
In particular, ω [ d ] ω = ω ω [ d ] \omega^{\scriptscriptstyle[d]}\omega=\omega\omega^{\scriptscriptstyle[d]} , namely the following diagram commutes,
E ( t ) \textstyle{\quad\quad E(t)\quad\ignorespaces\ignorespaces\ignorespaces\ignorespaces\ignorespaces\ignorespaces\ignorespaces\ignorespaces} ω \scriptstyle{\omega} ω [ d ] \scriptstyle{\omega^{{\scriptscriptstyle[d]}}} H [ d ] ( t ) \textstyle{\quad H^{{\scriptscriptstyle[d]}}(t)\quad\quad\ignorespaces\ignorespaces\ignorespaces\ignorespaces} ω \scriptstyle{\omega} H ( t ) \textstyle{\quad\quad H(t)\quad\ignorespaces\ignorespaces\ignorespaces\ignorespaces} ω [ d ] \scriptstyle{\omega^{{\scriptscriptstyle[d]}}} ( H [ d ] ( − t ) ) − 1 . \textstyle{(H^{{\scriptscriptstyle[d]}}(-t))^{-1}.}
Denote by M [ d ] = ( M λ μ [ d ] ) M^{\scriptscriptstyle[d]}=(M^{\scriptscriptstyle[d]}_{\lambda\mu}) the transition matrix from { h λ [ d ] : λ ⊢ n } \{h^{\scriptscriptstyle[d]}_{\lambda}:\lambda\vdash n\} to { m λ : λ ⊢ n } \{m_{\lambda}:\lambda\vdash n\} . Recall from Proposition 2.1 that M λ μ [ d ] M^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\lambda\mu} is the number of [ 0 , d ] [0,d] -matrix A = ( a i j ) i , j ≥ 1 A=(a_{ij})_{i,j\geq 1} satisfying row ( A ) = λ \mbox{\rm row}(A)=\lambda and col ( A ) = μ \mbox{\rm col}(A)=\mu . From Corollary 2.8 , we have
M [ d ] = R ′ z − 1 D [ d ] R . M^{\scriptscriptstyle[d]}=R^{\prime}z^{-1}D^{{\scriptscriptstyle[d]}}R.
Let N λ μ [ d ] N^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\lambda\mu} denote the number of nonnegative integral matrices A = ( a i j ) i , j ≥ 1 A=(a_{ij})_{i,j\geq 1} such that row( A ) = λ (A)=\lambda , col( A ) = μ (A)=\mu and a i j ≡ 0 a_{ij}\equiv 0 or 1 mod ( d + 1 ) 1\;\mbox{\rm mod~}(d+1) , and the matrix N [ d ] = ( N λ μ [ d ] ) N^{\scriptscriptstyle[d]}=(N^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\lambda\mu}) .
Corollary 3.4 .
With above notations, if d d is odd, then N [ d ] N^{{\scriptscriptstyle[d]}} is nonsingular and
N [ d ] = R ′ ε z − 1 D [ d ] R . N^{{\scriptscriptstyle[d]}}=R^{\prime}\varepsilon z^{-1}D^{{\scriptscriptstyle[d]}}R.
Proof.
From Theorem 2.7 , we have h λ [ d ] = ∑ μ z μ − 1 D μ [ d ] R μ λ p μ h^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\lambda}=\textstyle\sum\limits_{\mu}z^{-1}_{\mu}D^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\mu}R_{\mu\lambda}p_{\mu} . Since ω ( p λ ) = ε λ p λ \omega(p_{\lambda})=\varepsilon_{\lambda}p_{\lambda} , we have
ω ( h λ [ d ] ) = ∑ μ ε μ z μ − 1 D μ [ d ] R μ λ p μ = ∑ ν ∑ μ ε μ z μ − 1 D μ [ d ] R μ λ R μ ν m ν . \displaystyle\omega\big(h^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\lambda}\big)=\textstyle\sum\limits_{\mu}\varepsilon_{\mu}z^{-1}_{\mu}D^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\mu}R_{\mu\lambda}p_{\mu}=\textstyle\sum\limits_{\nu}\textstyle\sum\limits_{\mu}\varepsilon_{\mu}z^{-1}_{\mu}D^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\mu}R_{\mu\lambda}R_{\mu\nu}m_{\nu}.
(3.1)
By Proposition 2.5 ,
∏ i , j 1 − ( x i t j ) d + 1 1 − x i t j = H [ d ] ( t 1 ) H [ d ] ( t 2 ) ⋯ = ∑ λ h λ [ d ] m λ ( t 1 , t 2 , … ) . \textstyle\prod\limits_{i,j}\frac{1-(x_{i}t_{j})^{d+1}}{1-x_{i}t_{j}}=H^{\scriptscriptstyle[d]}(t_{1})H^{\scriptscriptstyle[d]}(t_{2})\cdots=\textstyle\sum\limits_{\lambda}h^{\scriptscriptstyle[d]}_{\lambda}m_{\lambda}(t_{1},t_{2},\ldots).
By Theorem 3.1 , ω ( H [ d ] ( t 1 ) H [ d ] ( t 2 ) ⋯ ) = ( H [ d ] ( − t 1 ) H [ d ] ( − t 2 ) ⋯ ) − 1 \omega(H^{\scriptscriptstyle[d]}(t_{1})H^{\scriptscriptstyle[d]}(t_{2})\cdots)=(H^{\scriptscriptstyle[d]}(-t_{1})H^{\scriptscriptstyle[d]}(-t_{2})\cdots)^{-1} . Thus if d d is odd, we have
∑ λ ω ( h λ [ d ] ( x ) ) m λ ( t 1 , t 2 , … ) \displaystyle\textstyle\sum\limits_{\lambda}\omega\big(h^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\lambda}(x)\big)m_{\lambda}(t_{1},t_{2},\ldots)
= \displaystyle=
∏ i , j 1 + x i t j 1 − ( − x i ) d + 1 t j d + 1 \displaystyle\textstyle\prod\limits_{i,j}\frac{1+x_{i}t_{j}}{1-(-x_{i})^{d+1}t_{j}^{d+1}}
= \displaystyle=
∏ i , j ∑ k ≥ 0 ( ( x i t j ) k ( d + 1 ) + ( x i t j ) k ( d + 1 ) + 1 ) \displaystyle\textstyle\prod\limits_{i,j}\textstyle\sum\limits_{k\geq 0}\left((x_{i}t_{j})^{k(d+1)}+(x_{i}t_{j})^{k(d+1)+1}\right)
= \displaystyle=
∑ λ ∑ μ N λ μ [ d ] m μ ( x ) m λ ( t 1 , t 2 , … ) \displaystyle\textstyle\sum\limits_{\lambda}\textstyle\sum\limits_{\mu}N^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\lambda\mu}m_{\mu}(x)m_{\lambda}(t_{1},t_{2},\ldots)
It follows that
ω ( h λ [ d ] ) = ∑ μ N λ μ [ d ] m μ . \omega(h^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\lambda})=\textstyle\sum\limits_{\mu}N^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{\lambda\mu}m_{\mu}.
Comparing with (3.1 ), the result follows.
∎
To end this section, we give an identity on m λ ( ξ , … , ξ d ) m_{\lambda}(\xi,\ldots,\xi^{d}) whose computation is messy in general. If the partitions λ = ( λ 1 , λ 2 , … ) \lambda=(\lambda_{1},\lambda_{2},\ldots) and μ i ⊢ λ i \mu^{i}\vdash\lambda_{i} for each i i , after coordinates reordering, the partition μ = ( μ 1 , μ 2 , … ) \mu=(\mu^{1},\mu^{2},\ldots) is called a partition of λ \lambda and denoted μ ⊢ λ \mu\vdash\lambda .
Proposition 3.5 .
Let ξ = e 2 π i / d + 1 \xi=e^{2\pi i/d+1} and η = e 2 π i / d ′ + 1 \eta=e^{2\pi i/d^{\prime}+1} be primitive unit roots, and denote ξ → = ( ξ , … , ξ d ) \vec{\xi}=(\xi,\ldots,\xi^{d}) and η → = ( η , … , η d ′ ) \vec{\eta}=(\eta,\ldots,\eta^{d^{\prime}}) . For any partition μ ⊢ n \mu\vdash n with ℓ ( μ ) ≤ d d ′ \ell(\mu)\leq dd^{\prime} , we have
∑ μ = ( μ 1 , μ 2 , … ) ⊢ λ ( m λ ( ξ → ) ∏ i = 1 ℓ ( λ ) m μ i ( η → ) ) = ∑ μ = ( μ 1 , μ 2 , … ) ⊢ λ ( m λ ( η → ) ∏ i = 1 ℓ ( λ ) m μ i ( ξ → ) ) . \textstyle\sum\limits_{\mu=\left(\mu^{1},\mu^{2},\ldots\right)\vdash\lambda}\left(m_{\lambda}(\vec{\xi})\textstyle\prod\limits_{i=1}^{\ell(\lambda)}m_{\mu^{i}}(\vec{\eta})\right)=\textstyle\sum\limits_{\mu=\left(\mu^{1},\mu^{2},\ldots\right)\vdash\lambda}\left(m_{\lambda}(\vec{\eta})\textstyle\prod\limits_{i=1}^{\ell(\lambda)}m_{\mu^{i}}(\vec{\xi})\right).
Proof.
Let ξ = e 2 π i / d + 1 \xi=e^{2\pi i/d+1} be the ( d + 1 ) (d+1) -th primitive unit root. Since ∏ i , j ( 1 + x i y j ) = ∑ λ e λ ( x ) m λ ( y ) \textstyle\prod\limits_{i,j}(1+x_{i}y_{j})=\textstyle\sum\limits_{\lambda}e_{\lambda}(x)m_{\lambda}(y) , we have
∑ n ≥ 0 h n [ d ] = ∏ i ≥ 1 ∏ j = 1 d ( 1 − x i ξ j ) = ∑ λ ( − 1 ) | λ | m λ ( ξ → ) e λ ( x ) , \displaystyle\textstyle\sum\limits_{n\geq 0}h^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{n}=\textstyle\prod\limits_{i\geq 1}\textstyle\prod\limits_{j=1}^{d}(1-x_{i}\xi^{j})=\textstyle\sum\limits_{\lambda}(-1)^{|\lambda|}m_{\lambda}(\vec{\xi})e_{\lambda}(x),
which implies h n [ d ] = ∑ λ ⊢ n ( − 1 ) n m λ ( ξ , … , ξ d ) e λ h^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{n}=\textstyle\sum\limits_{\lambda\vdash n}(-1)^{n}m_{\lambda}(\xi,\ldots,\xi^{d})e_{\lambda} .
ω [ d ′ ] ω [ d ] ( e n ) \displaystyle\omega^{\scriptscriptstyle[d^{\prime}]}\omega^{\scriptscriptstyle[d]}(e_{n})
= \displaystyle=
ω [ d ′ ] ( h n [ d ] ) = ω [ d ′ ] ( ∑ λ ⊢ n ( − 1 ) n m λ ( ξ → ) e λ ) = ∑ λ ⊢ n ( − 1 ) n m λ ( ξ → ) h λ [ d ′ ] \displaystyle\omega^{{\scriptscriptstyle[d^{\prime}]}}(h^{{\scriptscriptstyle[d]}}_{n})=\omega^{{\scriptscriptstyle[d^{\prime}]}}\left(\textstyle\sum\limits_{\lambda\vdash n}(-1)^{n}m_{\lambda}(\vec{\xi})e_{\lambda}\right)=\textstyle\sum\limits_{\lambda\vdash n}(-1)^{n}m_{\lambda}(\vec{\xi})h^{{\scriptscriptstyle[d^{\prime}]}}_{\lambda}
= \displaystyle=
∑ λ ⊢ n ( − 1 ) n m λ ( ξ → ) ∏ i = 1 ℓ ( λ ) ∑ μ i ⊢ λ i ( − 1 ) λ i m μ i ( η → ) e μ i \displaystyle\textstyle\sum\limits_{\lambda\vdash n}(-1)^{n}m_{\lambda}(\vec{\xi})\textstyle\prod\limits_{i=1}^{\ell(\lambda)}\textstyle\sum\limits_{\mu^{i}\vdash\lambda_{i}}(-1)^{\lambda_{i}}m_{\mu^{i}}(\vec{\eta})e_{\mu^{i}}
= \displaystyle=
∑ λ ⊢ n ∑ μ = ( μ 1 , μ 2 , … ) ⊢ λ ( m λ ( ξ → ) ∏ i = 1 ℓ ( λ ) m μ i ( η → ) ) e μ . \displaystyle\textstyle\sum\limits_{\lambda\vdash n}\textstyle\sum\limits_{\mu=\left(\mu^{1},\mu^{2},\ldots\right)\vdash\lambda}\left(m_{\lambda}(\vec{\xi})\textstyle\prod\limits_{i=1}^{\ell(\lambda)}m_{\mu^{i}}(\vec{\eta})\right)e_{\mu}.
Similarly, we have
ω [ d ] ω [ d ′ ] ( e n ) = ∑ λ ⊢ n ∑ μ = ( μ 1 , μ 2 , … ) ⊢ λ ( m λ ( η → ) ∏ i = 1 ℓ ( λ ) m μ i ( ξ → ) ) e μ . \omega^{{\scriptscriptstyle[d]}}\omega^{{\scriptscriptstyle[d^{\prime}]}}(e_{n})=\textstyle\sum\limits_{\lambda\vdash n}\textstyle\sum\limits_{\mu=\left(\mu^{1},\mu^{2},\ldots\right)\vdash\lambda}\left(m_{\lambda}(\vec{\eta})\textstyle\prod\limits_{i=1}^{\ell(\lambda)}m_{\mu^{i}}(\vec{\xi})\right)e_{\mu}.
Since ω [ d ′ ] ω [ d ] ( e n ) = ω [ d ] ω [ d ′ ] ( e n ) \omega^{\scriptscriptstyle[d^{\prime}]}\omega^{\scriptscriptstyle[d]}(e_{n})=\omega^{{\scriptscriptstyle[d]}}\omega^{{\scriptscriptstyle[d^{\prime}]}}(e_{n}) by Proposition 3.3 , the result holds.
∎
Example 3.6 .
Suppose μ = ( 1 d d ′ ) \mu=(1^{dd^{\prime}}) . Note m λ ( x 1 , … , x l ) ≠ 0 m_{\lambda}(x_{1},\ldots,x_{l})\neq 0 iff ℓ ( λ ) ≤ l \ell(\lambda)\leq l . From Proposition 3.5 , we have
m ( d ′ d ) ( ξ → ) ∏ i = 1 d m ( 1 d ′ ) ( η → ) = m ( d d ′ ) ( η → ) ∏ i = 1 d ′ m ( 1 d ) ( ξ → ) = 1 . m_{(d^{\prime d})}(\vec{\xi})\textstyle\prod\limits_{i=1}^{d}m_{(1^{d^{\prime}})}(\vec{\eta})=m_{(d^{d^{\prime}})}(\vec{\eta})\textstyle\prod\limits_{i=1}^{d^{\prime}}m_{(1^{d})}(\vec{\xi})=1.